Scandinavian Open 2002



-Flip-maskinerne fra Flip kørte som smurt

Af: Mads Brunse

Søndag d.23/6 var datoen for finalen ved årets Scandinavia Open i Forum, som samlede folk i alle aldersgrupper, der kom for at se skateboarding i verdensklasse. Dørene åbnede kl. 8, dog uden alt for mange pros til opvarmning, men de kom så småt hen ad dagen. Vert-konkurrencen startede kl. 14 med kvalifikation til finalen, hvor de ti bedste gik til finalen. Det var alt lækkert da finalen skulle til at starte, hele tre danskere havde kvalificeret sig. Det var henholdsvis Thomas Madsen, Nicky Guerrero og selvfølgelig Rune Glifberg, som faldt i smag hos dommerne. Finalen bød på sindssyg skating i verdensklasse. Sandro Dias brillerede med sine høje 540's m.m., men det blev til mange folks store forargelse at han endte på en sølle femteplads, en stor fejl fra dommernes side. De tre danskere leverede også vert i verdensklasse, ikke mindst én person fik publikum til at råbe en smule højere. Det var nok ikke til de flestes overraskelse at Rune var i topform, han fremlagde et godt og varieret løb med spins, flips og grinds, ikke mindst hans kickflip b.s. lipslide. Alt dette var med til at han for andet år i træk, løb af med sejren til Scandinavia Open.

Efter vert-finalen var afsluttet var der begyndt at komme folk til street-courset, som i år var sindssygt sprødt og oplagt til blæret skating. Løbene gik gang med de ca. 20 skatere, der havde kvalificeret sig til finalen. Der lagt op til rigtig sikker, teknisk og god skating. Mange skatere gjorde store positive indtryk på mig. Ingen kunne dog holde maskinen Bastien Salabanzi tilbage. Selv under opvarmningen var der ingen tvivl, han kunne sit kram. Dog, trænger vi måske til at se lidt nyt fra ham, vi kan snart hans løb fra diverse konkurrencer i hovedet, men props anyway. I år kunne vinderne køre væk på deres guld lowrider cykler, mon de vender tilbage på dem om et år...

Vi ses i Forum anno 2003.


Billeder:

Alle fotos er © Austinskate.Dk

   

   

 

se flere billeder...